HVILKE KOSTTILSKUD BØR DU TAGE SOM KVINDE?

Booster, ZMA, kreatin og omega 3 – listen er lang! Der er nok at vælge imellem, når det kommer til diverse tilskud som efter sigende både skulle gøre os stærkere, slankere, få os til at sove bedre og ydermere give stærke negle og hår. Det kan være lidt af en jungle for den almene forbruger (og selv for den professionelle atlet), for har du som kvinde (og mand!) virkelig brug for 10 forskellige pillebægre i køkkenet, når du egentlig ”bare” gerne vil øge din styrke, gå lidt ned i fedtprocent og din træningsmængde ligger pænt under 10-15 ugentlige timer?

Det er faktisk ikke så svært, og dit fokus bør ligge på god og næringsfuld mad, tilstrækkeligt med søvn og sidst, men bestemt ikke mindst, at give den ordentlig gas til træning. Det har du sikkert hørt mange gange før, men det bliver ikke mindre korrekt eller relevant af at høre det igen. En ting er dog sikkert: kosttilskud kan hjælpe dig med at opnå dine mål og generelt hjælpe kroppen med at få den næring, som den har brug for. Dit job består af at sørge for at træne godt og spise fornuftigt, og gør du det, så vil du også mærke og se en effekt ved brug af visse tilskud. For at udtrykke mig helt eksplicit en sidste gang: Kebab og jordbærkage blandet med WHEY, er ikke (stadig) løsningen, hvis du vil have det bedste ud af din krop. Når det så er sagt, så er der selvfølgelig en håndfuld produkter, som du med god grund kan bruge som et supplement i forbindelse med din træning og ernæring.

DE TO VIGTIGSTE
LinusPro isolat proteinpulver

Protein er en af de absolut vigtigste byggesten for os, og endnu vigtigere bliver det, når du er fysisk aktiv. Whey isolat optages meget hurtig i kroppen, hvilket også er grunden til, at det anbefales at indtage det relativt hurtigt efter endt træning. Whey består desuden af en høj dosis BCAA hvis opgave og funktion er at levere godt brændstof til musklerne og stimulere proteinsyntesen.

Et godt proteinpulver kan hjælpe dig med at opbygge muskelmasse, øge din fedtforbrænding, forbedre din insulinsensitivitet – for bare at nævne et par af fordelene.

Måtte vi kun vælge et eneste supplement, ville vi til enhver tid vælge proteinpulver.

PUORI Omega 3

Din krop og din hjerne har stærkt brug for disse fedtsyrer. En pille skal aldrig erstatte den ægte vare, men et kvalitativt Omega 3-produkt, som min favorit fra PurePharma, kan man bare ikke går galt i byen med. Heller ikke selvom man måske formår at spise madvarer som fisk et par gange om ugen. Omega 3 hjælper dig til at ligge på den sikre side, og din krop vil takke dig for det.

Jokeren
LinusPro Kreatin

Kreatin er et stof, som vores krop selv producerer. Stoffet er ekstremt vigtigt for fx sportsudøvere, når der skal reageres kraftfuldt som fx ved en 100m sprint. Vi kan gennem kreatin supplement hjælpe vores krop med at holde vores kreatindepoter fyldte, så de ikke så let udtømmes. Kreatin kan ydermere have en god effekt på muskelcellerne. Kreatin er et meget omdiskuteret kosttilskud, og det virker ikke på alle. Vi har gode erfaringer med kreatin, så vi vil anbefale, at du tester det over nogle måneder. På den måde kan du danne dig et billede af, om det har en positiv effekt for dig og din træning.

 

 
1