Denne hjemmeside bruger cookies for at give dig den bedst mulige oplevelse. Informationerne bliver opbevaret i din browser og bruges bl.a. til at genkende dig hvis du besøger hjemmesiden igen. Det hjælper os også med at forstå hvilke sektioner på hjemmesiden du finder mest interessante og brugbare.
Aminosyrer
De tre forgrenede aminosyrer, l-leucin, l-isoleucin og l-valin, er uundværlige, når det kommer til muskelopbygning. Kombinationen af disse særlige aminosyrer gør, at de optages hurtigt i kroppen – hvilket er en fordel i forbindelse med træning – og går direkte i musklerne. Derfor kaldes de også ofte for "muskelproteiner". De nedbrydes i store mængder, når du træner, så du forbedrer din præstationsevne og udholdenhed, mindsker muskeltræthed og -ømhed og hjælper dig med at restituere hurtigere. Alt i alt hjælper de dig med at øge din muskelmasse mere effektivt.
Men hvad er aminosyre i det hele taget, og hvad er forskellen mellem ikke-essentielle og essentielle aminosyrer? Aminosyre omfatter otte essentielle aminosyrer og 12 ikke-essentielle. De sidstnævnte kan kroppen selv producere, mens de førstnævnte skal tilføjes kroppen udefra, fordi vi ikke selv kan danne dem. Aminosyre danner protein, der er et af de vigtige makronæringsstoffer sammen med kulhydrat og fedt – og protein er endnu vigtigere, når vi træner.
Når du tager de forgrenede aminosyrer leucin, isoleucin og valin i forbindelse med træning, kan du opleve de fysiske fordele, som vi nævner ovenover. I det følgende vil vi komme nærmere ind på, hvad aminosyrer gør, og hvorfor det kunne være en god idé for dig at købe in2zym aminosyrer.
Oversigt over forgrenede aminosyrer
For at forstå, hvorfor din krop kan have gavn af de forgrenede aminosyrer, er det vigtigt at forstå, hvad de hver især gør. Derfor har vi lavet en oversigt over dem, så du nemt kan skelne de tre fra hinanden, og forstå hvordan de komplimenterer hinanden.
Leucin er den vigtigste aminosyre af de tre. Denne aminosyre sætter gang i muskelproteinsyntesen, så proteiner optages bedre, og er derfor en vigtig del af muskelvækst. Leucin er også med til at vedligeholde dit energiniveau, når du træner, fordi det stabiliserer blodets glukoseniveauer. Derudover forstærker det vores evne til at hele muskler, så du hurtigere restituerer efter et hårdt træningspas. Du finder leucin i blandt andet fisk, kød, mejeriprodukter og æg.
Isoleucin virker på flere områder ligesom leucin. Det øger musklernes glukoseoptagelse og metaboliserer fedt og kulhydrater, hvor leucin kun metaboliserer fedt. Isoleucin findes i blandt andet æg, sojaprotein, kylling og fisk.
Valin opbygger ikke muskler i sig selv, som leucin gør. Til gengæld tilfører valin mere glukose til musklerne, når du træner, og sammen med leucin og isoleucin stimulerer det muskelvæksten. Valin mindsker også ømheden efter træning og hjælper dig med at restituere hurtigere. Blandt andet kylling, tun, fedtfattig yoghurt, havregryn og tofu indeholder valin.
Undersøgelser viser, at de tre aminosyrer virker bedst i kombination med hinanden. Selvom l-leucin er den mest effektive af de tre, er den det ikke alene – de to andre er med til at gøre dem til det pulver, vi sælger hos in2zym for at booste din muskelvækst og meget mere.
Sådan virker l-leucin, l-isoleucin og l-valin på din træning
Som nævnt længere oppe gør de tre forgrenede aminosyrer en masse godt for din træning. Det gælder, når du styrketræner for at blive større eller stærkere, eller når du for eksempel træner op til et motionsløb eller på anden måde dyrker en form for højintensitetstræning. Aminosyrerne går direkte i dine muskler og giver dem energi, så du ikke bliver lige så hurtigt træt, og dermed kan præstere bedre og i længere tid.
Derudover hjælper det også med at bekæmpe muskelømhed efter træning, så du hurtigere bliver klar til et nyt træningspas. Der er altså flere fordele ved at bruge leucin, isoleucin og valin i forbindelse med træning, og vi vil komme nærmere ind på nogle af dem nedenunder.
Brug aminosyre med dit proteinpulver
Der er meget debat på markedet for kosttilskud til træning om, hvorvidt de tre forgrenede aminosyrer kan erstatte proteinpulver, og om det overhovedet har nogen virkning. For at tage fat på sidste problemstilling viser flere undersøgelser, at kombinationen af leucin, isoleucin og valin har en effekt på din træning, når du indtager det som supplement til dit proteinpulver. I sig selv viser det sig ikke at have den store effekt, fordi det mangler de andre vigtige, essentielle aminosyrer, der også er i proteinpulver.
Det fører os til anden problemstilling. De fleste eksperter siger klart nej til, at du kan erstatte dit almindelige WHEY100 proteinpulver eller en anden proteinpulvervariant med forgrenede aminosyrer. Kort sagt kan du godt tage proteinpulver uden også at tage aminosyre, men du får ikke noget ud af at tage aminosyre uden proteinpulver.
Når du skal kombinere de to, kan du for eksempel drikke en shake med dine aminosyrer før træning og supplere med en proteinshake efter træning. Hvis du hellere vil tage det samtidig, kan du også det. Så blander du blot det hele sammen, shaker og nyder dit boost!
Vægttab og opbygning af muskelmasse på samme tid
Hvis proteinpulver giver det samme og mere til, hvorfor så vælge at investere i leucin, isoleucin og valin? Her handler det for mange om ens kalorieindtag. Der er næsten ingen kalorier i aminosyre, og det er ikke tilfældet med proteinpulver – selvom der også her kan være forskel på, om du for eksempel vælger isolat proteinpulver, der har færre kalorier end almindeligt WHEY100.
Kører du faser i din træning – cutting og bulking – hvor du henholdsvis begrænser dit kalorieindtag og indtager et meget højt antal kalorier, er det en god idé at investere i aminosyre. Er du i din cutting-fase, er leucin, isoleucin og valin et godt og kalorielet alternativ til proteinpulver. Du skal selvfølgelig stadig få nok proteiner ved siden af, men du kan stimulere din muskelvækst med aminosyre og på den måde stadig få gains fra din træning uden at "spilde" kalorier på kalorierigt proteinpulver.
Du kan også få gavn af at kombinere proteinpulver med forgrenede aminosyrer, hvis du er i gang med et vægttab, men ikke ønsker at miste muskelmasse eller gerne vil opleve muskelvækst samtidig. Det er som regel to gensidigt udelukkende processer – vægttab kræver et kalorieunderskud, mens muskelopbygning kræver et kalorieoverskud.
Hvis en proteinrig kost står i vejen for dit vægttab, fordi du får for mange kalorier indenbords, men du ikke vil gå på kompromis med din muskelmasse, kan du supplere med forgrenede aminosyrer. Her kan kreatin også komme dig til gode, fordi det også sætter gang i muskelproteinsyntesen og stimulerer muskelvækst. Disse mere kalorielette supplementer til din kost hjælper dig med at holde et lavt kalorieforbrug, så du taber dig, mens du stadig oplever muskelvækst – selvom det ikke går lige så stærkt, som hvis du var i kalorieoverskud.
FAQ om aminosyre i forbindelse med træning
Virker aminosyre stadig som et lidt abstrakt koncept? I forhold til proteinpulver, som de fleste kender til, er aminosyre en lidt anden størrelse. Derfor kan du nedenunder læse lidt om, hvad aminosyre generelt er, og hvad de tre aminosyrer l-leucin, l-isoleucin og l-valin har at gøre med træning.
Hvor mange aminosyrer findes der, hvad består aminosyrer af, og hvilke egenskaber har de?
Der findes 20 forskellige aminosyrer og deraf otte essentielle og 12 ikke-essentielle. Kroppen kan ikke selv danne de otte essentielle aminosyrer, mens den automatisk danner de ikke-essentielle. Derfor er det vigtigt, at vi får de essentielle aminosyrer gennem vores kost eller kosttilskud.
L-leucin, l-isoleucin og l-valin har forskellige egenskaber. Den bedste af dem, det vil sige den, der har flest essentielle egenskaber, er leucin. Når de tre aminosyrer arbejder sammen, er de imidlertid endnu bedre – de sætter gang i muskelproteinsyntesen, hjælper med restitution og forbedrer din præstationsevne betydeligt.
Hvad er forgrenede aminosyrer?
Forgrenede aminosyrer kaldes også muskelproteiner, fordi de er ideelle til at restituere musklerne efter træning og øge muskelmassen. L-isoleucine, l-valine og l-leucine er de tre forgrenede aminosyrer, der er en del af de otte essentielle aminosyrer. De indtages i forbindelse med træning, når du har brug for et boost til energien, præstationen og muskelvæksten ud over det, dit proteinpulver eller andre kosttilskud giver dig.
Hvornår skal jeg tage leucine-isoleucine-valine?
Som med de fleste kosttilskud er der også med forgrenede aminosyrer stor debat om, hvornår det er bedst at indtage det. Der er nogenlunde konsensus blandt eksperterne om, at det bedste tidspunkt er enten før eller under træning. Tager du din aminosyre sammen med proteinpulver, er det en fordel at tage aminosyrerne før træning og en proteinshake efter træning. Så er du dækket perfekt ind og giver din krop lige det, den har brug for.
Hvis du træner tidligt om morgenen eller lever efter intermittent fasting-principperne (periodisk faste), og skal træne i din fasteperiode, er in2zym aminosyrer en god måde at få energi på. Det er kaloriefrit og derfor ikke noget, der tæller som mad og bryder din faste, men du tilføjer energi til musklerne og din krop.
Har jeg brug for forgrenede aminosyrer, hvis jeg får nok protein?
Nej. I princippet behøver du ikke supplere din kost med hverken proteinpulver eller leucin, isoleucin og valin, hvis du får nok proteiner gennem dine måltider. Men hvis du træner, har din krop brug for mere protein end ellers, og mange har svært ved at få nok gennem kosten. Især hvis du holder øje med dit kalorieindtag. I så fald kan proteinpulver og aminosyre være en god måde at styre kalorierne på og samtidig sørge for at få nok protein i løbet af dagen. Det kan også være nemmere at have en shaker med i træningstasken, som du bare fylder med lidt vand, og drikker, når du er færdig med at træne.
Hvad er BCAA?
Tidligere blev leucin, isoleucin og valin kaldt for BCAA. Det står for branched-chain amino acids, som er engelsk for "forgrenede aminosyrer". Nu kaldes det enten bare for aminosyrer eller l-leucin, l-isoleucin og l-valin. Så hvis du hører nogle i det lokale fitnesscenter tale om fordelene ved "BCAA", så er det altså det samme, som du lige har indtaget før træning, eller som du har med i din shaker! Og er du blevet overtalt til at supplere dit proteinpulver med BCAA, kan du roligt købe in2zyms aminosyrer – det er 100 % det samme!