10 RÅD TIL MOTIVATION, PERFORMANCE & DISCIPLIN AF MICHA ØSTERGAARD

10 hurtige fra Micha Østergaard

Personlig træner, og tidlligere OL-svømmer, Micha Østergaard giver hendes bedste råd om, hvordan du bevarer din motivation i hverdagen, om det er træning eller i dagligdags situationer.

1.

Find det musik, der passer til dig. Musikken skal kunne få dig til at arbejde bedst muligt. Personligt er jeg meget kritisk og ”følsom”, når jeg vælger min egen musik; er det ikke helt rigtigt, kan jeg have svært ved at give mig så meget, som jeg burde. Jeg har brug for tempo, men uden at det bliver for meget. Bliver musikken stille, går min krop nærmest i stå. Find ud af hvilket musik, der hjælper dig til at træne bedst muligt og lav din egen playliste.

2.

Tal højt til dig selv. At sige højt for sig: ”Jeg kan godt klare det her!”, ”Jeg er stærk!”, ”Jeg holder min diæt!” osv. er langt mere effektivt end kun at tænke det. Selv om det er dine tanker, så har hjernen stadig brug for at høre det højt. Prøv det! Det gør en stor forskel.

3.

Start hver eneste dag med at tale positivt til dig selv. Højt! Stå op, kig dig i spejlet (det er mit alvor) og sig til dig selv 5-10 gange: ”Jeg elsker mig selv!” og ”Jeg ved, at jeg opnår mine mål!”. Måske det i første omgang virker lidt underligt, men hold ud – det er guld værd. Vi skal høre positive ting langt flere gange end negative, før vi begynder at tro på dem. Jeg vil på det kraftigste anbefale, at du starter denne øvelse allerede i dag. Hvad har du at miste?

Se også: LinusPro vitaminer og mineraler

4.

I livet forekommer det ofte, at vi står i en situation, hvor vi skal levere en god præstation og bliver bange/nervøse for, om vi er gode nok og kan leve op til forventningerne (fra dig selv eller omverdenen). I et sådan tilfælde er det vigtigt, at du genvinder kontrollen over dine tanker. En metode jeg brugte som svømmer, da jeg skulle til OL og VM var at bruge sætningen: Hvad er det værste, der kan ske? Du skal ved hvert svar sørge for at stille dig selv spørgsmålet igen og igen – indtil du har fundet dit endelige svar.

5.

Hvis du vil lykkes i de ting, du foretager dig, skal du være bevidst omkring dine formuleringer. Har du besluttet dig for at holde dig fra slik og andet usundt på vejen til din drømmekrop, bør du altid vende sætningen ”det må jeg ikke spise!” til ”det spiser jeg ikke!”. På den måde overbeviser du din hjerne om, at der ikke er tale om et forbud (må ikke), men om et decideret valg fra din side (vil ikke).

6.

For at kunne finde motivationen frem, er det vigtigt, at have et mål. Det er vigtigt, at du har et klart mål. ”Jeg vil bare gerne være en smule mere fit”, holder ikke. Hvad vil du helt specifikt? Jeg vil tage 2kg på i muskelmasse? Jeg vil sænke min fedtprocent med 3%. Jeg vil være i stand til at løbe i 60 minutter uden pause. Jeg vil kunne lave 10 push ups. Dit mål skal være klart, for først da, bliver vejen til målet mere klart.

7.

Når du har et specifikt mål, skal du helt klart kunne formulere, hvad du får ud af at opnå dit mål. Lad mig bruge mig selv som eksempel:

  • Jeg ”skal” så godt som permanent kunne fremvise et meget sportsligt look med min krop. Gør det mig til en bedre træner? Nej, egentlig ikke. Hvad er så motivationen bag at opretholde dette look for mig?
  • Jeg har det bedre med mig selv, når jeg ser veltrænet ud. Altså er jeg et gladere og lykkeligere menneske.
  • Rent forretningsmæssigt er det en fordel. Jeg er mit eget produkt som personlig træner.

Se også: LinusPro WHEY100 proteinpulver

8.

På vejen til dit mål skal du regne med, at der vil komme modstand i ny og næ. Forestil dig hvilke scenarier du eventuelt vil møde på din vej. På den måde kan du lettere håndtere dem, når de opstår. Et eksempel kunne være: ”Jeg skal til fødselsdag på lørdag og jeg ved, der vil blive serveret masser af kage og champagne.” Når det så endelig bliver lørdag, så er du allerede forberedt på situationen, fordi du allerede har gennemspillet den i dine tanker, og du kan nu håndtere det meget bedre.

9.

Hav en plan! Du skal altid have en plan! Jeg kan ikke pointere dette ofte nok. Du skal være forberedt, så når scenario X indtræffer, skal plan Y indsættes. Lad os tage eksemplet med fødselsdagen igen: ”Inden fødselsdagen på lørdag sørger jeg for at have spist et godt og sundt måltid, så jeg ikke er sulten, når jeg ser kagen. I stedet for at tage et glas champagne, tager jeg en danskvand med isterninger og citron!” Ofte gælder det bare om, at erstatte A med B.

10.

Vær ikke bange for at ”fejle”. At ”fejle”, ”nederlag” etc. er en stor og vigtig del af at kunne lykkes. Da jeg svømmede professionelt arbejde jeg meget med tanken om, at alle kan lykkes og holde ud, når alt går godt, men det, det ofte adskiller succes og medium-gode resultater er, at kunne blive ved, når det bliver hårdt.